Jagtcenter Nord

Medlem af: DANSK FLUGTSKYDNINGS FORBUND

Ørtoft og Omegns Jagtforenings efterårsprogram 2011

 

Nu er tiden ved at være nær efteråret og ikke mindst jagtsæsonen 2011/12. Vi har derfor lavet et efterårsprogram til at gøre ventetiden kortere og give inspiration til, når byttet er nedlagt.

 

Fredag den 12. august 2011 kl. 16.30 går turen til Tofte Skov.

Vi kommer ind bag det lukkede hegn til et område, hvor urskoven hersker med et rigt dyreliv af krondyr, vildsvin og havørnen. Vi bliver kørt rundt med skovfogden for området som guide i bussen med mindre gåture undervejs. I dette område er der kun adgang for nogle få busture årligt. Så mød op og få en unik naturoplevelse der overgår alle forventninger.

Vi kører fra Jagtcenter Nord kl. 16.30 så kom i god tid. Pris er 150 kr. pr. person (heri er inkl. Sandwich og en øl/vand på turen). I kan evt. også selv køre til Lille Vildmose, hvis tiden er knebent. Her er mødetiden 18.00. Tilmelding til Tina Madsen på 4061 5275 eller Michael Christensen 2425 8847 senest onsdag den 10. august. Arrangementet er åbent for alle, så tag dine venner under armen og mød op.

Info om Tofte Skov, indhegnet naturreservat 15 km NØ for Hadsund. Reservatet, der ligger mellem Lille Vildmose og Ålborg Bugt, er en privat fredning fra 1907. Det 4100 ha store reservat omfatter foruden hede- og moseområder ca. 1000 ha skov; heraf er halvdelen nåleskov plantet i slutningen af 1800-t., og resten løvskov, der henligger som naturskov. I skoven vokser småbladet lind, der også fandtes i stenalderens skove, og den rummer en oprindelig stamme af kronhjorte og en 100 år gammel vildsvinebestand. Reservatet er desuden et vigtigt fugleområde. Ud for Tofte Skov ligger en fredet (1991) kyststrækning. Mod nordvest ligger Toftesø, der er kendt for sin store skarvkoloni. Se også Lille Vildmose.

 

Ørtoft og omegns jagtforening pokalskydning den 13. august kl. 10.00 på Jagtcenter Nord.

For flere detaljer se www.jagtcenternord.dk eller kontakt Jesper Dissing 2546 5134

 

Madlavning sæson 2011/12

Afholdes 10 mandage på Gærum Skole med opstart den 19. september 2011 kl. 18.30. Tilmelding til Jesper Dissing 2446 5134. Samt afholdes 9 torsdage på Sæbygårdskolen med opstart den. 3. november 2011 kl. 18.30. Tilmelding til Tina Madsen 4061 5275. Arrangementet er kun for medlemmer af Ørtoft og omegns jagtforening. Der er begrænset antal pladser.

 

Generalforsamling afholdes d. 24. november 2011 kl. 19.00 på Jagtcenter Nord.

Vi samles som sædvanlig til et par timers hyggeligt samvær med smørrebrød og banko. Jeg vil dog gerne opfordre alle til at møde op, da vi gerne vil høre jeres holdning til de forskellige store spørgsmål som bestyrelsen kæmper med igennem året. Dagsorden ifølge vedtægter.

På generalforsamlingen vil vi gerne have debatteret hvad vi skal med JKF og hvordan forholder vi os til jagten på de kommunale arealer.



Hilsen
Tina Madsen
sdr. kirkevej 13
9300 Lyngså

 


Jagtforenings-Formand

Hans Madsen

Østkystvejen 252

Voersaa

9300 Sæby


Jagtforenings-Kasserer

Anders M. Jakobsen

Grønhedevej 54

Kærskov

9300 Sæby

Tlf1: 98867061

Tlf2: 20147061

Ørtoft og Omegns Jagtforening